Reflektion

Det er nu fem måneder siden, jeg har forsvaret mit speciale.

Det føles ikke meget bedre i dag end dagen efter forsvaret.

Til gengæld er jeg glad for, at jeg fik et arbejde så hurtigt efter, så jeg ikke behøvede at bekymre mig om specialets effekt på et cv.

Jeg fik 4. Det føltes som et nederlag, da jeg selv mente, jeg havde bidraget til forskning inden for sprog. Det har jeg også. Desværre var den sproglige fremstilling paradoksalt nok ikke helt tilfredsstillende. Det gik op for mig på dagen, da jeg bladrede det smukke stykke arbejde igennem, at jeg ikke havde været konsekvent med kommaer. Dagene derpå konstaterede jeg, at kommaerne var en lille del af de sproglige fejl.

Det var nogle ubehagelige dage op til forsvaret. På den ene side havde jeg fået et job, hvor alt var nyt og spændende. På den anden side fandt jeg fejl på fejl i specialet og blev mere og mere nervøs for forsvaret og for den endelige bedømmelse af mit hårde arbejde.

Alle omkring mig sagde, som folk omkring en gør - og vel også skal: "Det skal nok gå. Selvfølgelig dumper du ikke." Men de vidste ikke, hvor gralt det var.

Jeg dumpede heldigvis ikke, men et 4-tal for så stort et stykke arbejde føltes og føles som et nederlag.

Jeg har heldigvis lært af den lange og til tider meget hårde proces. Projektstyring er essensen af et godt projekt. Havde jeg holdt mig til min oprindelige deadline for at skrive, havde jeg haft halvanden måned til at redigere specialet i. Det havde været opskriften. Jeg kendte den fra start, men revurderede situationen, da jeg mistede overblikket.

Hvis man har lært af det, så er det måske det hele værd?! Det må være konklusionen på et lille års hårdt arbejde og efterfølgende reflektion og eftertanke.